Denne ret er en sund og nem hverdags ret. Squashgetti m. varmrøget laks, avokadocreme og edamanebønner.
Ingredienser: 2 personer
2 squash
1 avokado
2 spsk skyr
1 spsk citronsaft
salt og peber
2 håndfulde frisk spinat
2-3 dl. edamanebønner
2 stk. varmrøget laks
Squashen strimles (jeg bruger en spirelli) og overhældes med kogt vand, og krydres med salt. Imens moses avokado, og røres med skyr, citronsaft, salt og peber.
Squashgettien blandes sammen med avokodocreme, edamanebønner og anrettes på den friske spinat, og toppes med den varmrøgede laks.
Velbekomme
0 kommentarer