FASTELAVNBOLLER

januar 21, 2017 Print Friendly and PDF



Jeg har godt nok skrevet at det er en sund blog, men her er en opskrift lidt uden for denne kategori, nemlig disse fastelavnsboller - som jeg har en svaghed for.

Ingredienser: 20 store fastelavnsboller
700 g hvedemel (start med 500 g)
350 g smør
3 dl mælk
40 g gær
2 spsk. sukker
1 tsk. kardemomme
2 æg + 1 æg til pensling

Fyld:
200 g sukker
200 g marcipan
150 g smør

Hindbærsyltetøj

Start med at smuldre smørret i 500 g mel. Lun mælken i en gryde til den er lun, og rør gærret ud i det. I en anden skål piskes de 2 æg let sammen. Herefter hældes mælken i smør/melblandingen og de sammenpiskede æg, sukker, kardemomme tilsættes. Hele blandingen æltes nu og der tilsættes det sidste mel (men tilsæt lidt at gangen da det ikke er sikkert at du skal bruge alle 200 g) indtil du har en smidig og let fedtet dej.
Lad nu dejen hæve 1 times tid et lunt sted. Tænd ovnen på 190 grader varmluft.

Imellemtiden kan fyldes røres sammen. Rør sukker, marcipan og smør sammen til du opnår en ensartet masse.

Efter hævningen slås luften ud af dejen og den deles i 4 dele. Dejen rulles ud (3 mm) og skæres i firkanter, (15x15 cm). Læg nu fyld og en 1 tsk. syltetøj i midten og fold de fire hjørner sammen på midten. Sørg for at lukke godt til, så alt det gode ikke ryger ud under bagningen.
Fastelavnsbollerne placeres på en bageplade, men lukningen nedad, og efterhævner i ca. 30 min.

Fastelavnsbollerne pensles med lidt sammenspisket æg og bages i ca. 12 min. til de er gyldne.

Afkøl bollerne og pynt med glasur.

Rigtig god fornøjelse


You Might Also Like

2 kommentarer

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Så lækkert, ingen grund til at vente til februar :p

    - A

    SvarSlet