Her får I mit forslag til aftenens menu, lidt inspireret af valentinsdag, men mest egentlig bare fordi det er lørdag og det betyder ofte bedre tid at stå at hygge sig i køkkenet.
Opskrifterne kommer til sidst i indlægget.
Rigtig god aften.
FORRET: Hvidvinsdampede muslinger i tomat
HOVERRET(kød): En god bøf med blomkålsfritter og mayo.
DESSERT: Cheesecakes
____________________________________________________________________
FORRET: Hvidvinsdampede muslinger med tomat
Ingredienser: 2 personer.
1/2 kg. muslinger
1/2 løg
1 fed hvidløg
125 g friske tomater
1 dl vand
1 dl hvidvin
olie
salt, peber og chili
frisk persille
De hakkede løg og hvidløg steges i en gryde i lidt olie uden at de tager farve. Herefter tilsættes de friske tomater (skrået i mindre stykker) og frisk persille samt vand.
Lad blandingen småkoge i ca. 15 min.
I mens kan muslingerne rengøres - se hvordan her
Efter de 15 min tilsættes hvidvinen og muslingerne. Muslingerne koges på fuld skrald i 3-4 min.
Muslingerne serveres i en skål eller dyb tallerken og pyntes med lidt frisk persille. Hertil kan serveres enten frites eller brød til.
____________________________________________________________________
HOVEDRET: Blå-lange med blomkålspure, dildolie og rugbrødsknas
Blomkålspure: 2 personer
1/2 blomkål
25 g smør
1/2 fløde
salt, peber
revet citronskal af 1/2 citron
Del blomkålen i små buketter og kog dem i en gryde i ca. 12-15 min. De kogte buketter afdryppes i en si, og når massen er helt tør blendes den. For helt at undgå klumper i pureen kan den med fordel mosen igennem sien efter den er blendet.
Tilsæt smør og lidt fløde, og smag til med salt. Kog pureen ind ved svag varme, hvis den er for flydende.
Dildolie:
100 g plukket dild
25 g plukket persille
1/4 l olivenolie
Dild og persille hakkes groft og hældes i en blender. Hæld olien i og blend på højeste hastighed til olien er helt grøn. Det tager omkring 5 min. Til sidst skal dildolien løbe igennem et rent klæde og over i en skål.
Rugbrødsknas:
1 stk rugbrød
olie
salt
Rugbrødet smuldres i små stykker og vendes med olie og salt. Bages i ovnen ved 180 grader til de er sprøde.
Fisk:
2 stk. blå-lange eller anden hvid fisk a 150 gram
friske ærteskud
Steg fisken i olie, først kortvarigt ved høj varme, så de tager farve, derefter ved svag varme i 3 minutter. Tilsæt lidt smør til panden et par minutter før at fisken er klar. Øs smørret over fisken med en ske. Krydr med salt og peber.
På tallerken anrettes en stor ske blomkålspure og fisken lægges ovenpå. Pynt med rugbrødsknas og dildolie, og server.
____________________________________________________________________
HOVEDRET: En god bøf med blomkålsfritter
Find en god steak og steg den efter anvisningen. Hertil serveres blomkålsfritter og hjemmerørt estragonmayo. Mayoen kan med fordel laves i god tid, så den kan trække lidt smag.
Blomkpålsfritter:
Ingredienser: 4 pers.
1 blomkål
150 g revet cheddar ost
4 æg (delt i hvider og blommer)
2 spsk fiber husk
krydderier; hvidløgspulver, salt, peber
pomfrittes krydderi
Blomkålet koges i rigeligt vand i cirka 15 min. eller til det er mørt. Herefter lægges det i en si for at få vandet fra.
Imens piskes æggehviderne helt stive og stilles til side. I en anden skål blandes æggeblommer med cheddarosten, fiber husk og krydderierne.
Nu tilbage til blomkålet der vrides i et rent viskestykke, for at sikre at alt vandet er væk.
Blomkålet blandes i skålen med æggeblommer, ost mm. og piskes sammen. Til sidst vendes de piskede æggehvider i.
Herefter puttes dejen i en sprøjtepose med stjernetyl og presset ud på bagepapir, og drysses med pomfrit krydderi.
Bages ved 180 grader varmluft i 30 min.
Estragonmayo:
2 æggeblommer
lidt hvidvinseddike eller citron
solsikkeolie eller rapsolie
frisk eller tørret estragon
salt og peber
Æggeblommer og hvidvinseddike piskes luftig, herefter tilsættes lidt olie af gangen, indtil den ønskede konsistens. Til sidst tilsættes estragon og mayoen smages til med salt og peber.
Bøffen serveres med blomkålsfritter og estragonmayo.
____________________________________________________________________
DESSERT: Cheesecakes:
Kiksebund:
5 stk digestive kiks
50 g smør
25 g hvid chokolade (jeg brugte en hvis med knas)
Kiksene knuses sammen med chokoladen, evt i en pose. Derefter hældes det smeltede smør over kikseblandingen og trykkes ud i formen og stilles på køl.
Ostecreme:
100 g flødeost
50 g creme frais (18%)
50 g sukker
1/4 tsk vaniliepulver
1/2 spk. citronsaft
Lidt revet citronskal
Ingredienserne røres sammen, så massen bliver luftig. Den lægges ovenpå kiksebundene og stilles på køl.
Strawberry-topping:
75 g frosne jordbær
25 g sukker
Lidt lys mazinajævner
De optøede bær tilsættes sukkeret i en gryde og varmes, der jævnes med mazinaen, til den ønskede konsistens er opnået.
Den afkølede topping kan enten serveres ved siden af (der kan toppes med lidt chokolade) eller ovenpå cheesecaken.
Velbekomme.
0 kommentarer