ÆBLEMUFFINS

oktober 09, 2013 Print Friendly and PDF


Lækre og lidt sundere muffins med æbler, der går rigtig godt sammen med lidt skyr rørt med vaniliesukker og en kop god kaffe. 

Ingredienser: ca. 12 stk.
1 dl mandler 
2 dl havregryn
3 æg
2 æbler 
1 banan
3 spk kanel
1,5 tsk vaniliesukker
1,5 tsk bagepulver  
mørk chokolade 

Mandler og havregryn males til mel i en minihakker og puttes i en skål. I minihakkeren hakkes nu æg med banan og æblerne skåret i tern, hvorefter det blandes med mandel/havregrynmelet. Hertil tilføjes kanel, vaniliesukker, bagepulver og hakket mørk chokolade. 
Tip: Der kan med fordel tilføjes lidt hakkede mandler her, for at give muffinen lidt struktur. 

Dejen puttes i muffinsforme (der med fordel lige smøres med lidt olie inden) og bages ved 200 grader i ca. 15-20 min.

Velbekomme 

You Might Also Like

0 kommentarer