GROVE MORGENBOLLER

oktober 02, 2011 Print Friendly and PDF






Eksperimenterer i øjeblikket med at finde den ultimative grovbolledej til morgenmadsboller. Og jeg vil sige at disse boller, så jeg lagde sammen i går aftes og bagte her til morgen, indtil videre et rigtig godt bud. De består af rugmel og hvidhvedemel, så det er nogle tunge "drenge".

Ingredienser:
1/2 l koldt vand
10 g gær
1 spk. sukker
2 tsk salt
500 g rugmel
hvidhvedemel for resten

Gær, sukker og salt røres ud i det kolde vand og melet hældes i. Dejen stilles til hævning natten over ved stuetemp. Formes til 10 stk. boller og bages (jeg bagte dem på en pizzasten) ved 250 grader, i ca. 20 min.

Gode til morgenmad med ost og marmelade, eller som sandwichboller til frokost med f.eks rucola og seranoskinke eller tuncreme.

Hvis der er nogle som ligger inde med en god opskift på sunde og grove morgenboller vil jeg meget gerne høre den?

You Might Also Like

2 kommentarer

  1. Jeg er blevet meget betaget af din blog. Den er virkelig god! Jeg vil egentlig gerne høre, hvor meget hvidhvedemel, du har brugt? :-)
    Mvh Stine

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Stine. Mange tak - det er jeg glad for at høre :) Uh, det er efterhånden længe siden - så jeg må ærligt indrømme at jeg ikke kan huske den eksakte mængde, men fyld først rugmelet i og så fyld til med den hvide hvede til dejen er fast. Jeg håber at det kan hjælpe. Mvh. Camilla Christine

      Slet